Projekt Hjemløs får fast stadeplads

Her kan du læse artiklen, som var i Nørrebro/Nordvest-bladet sidste år:

 

Hjemløse får fast stadeplads

Loppemarked: Projekt Hjemløs, der hver weekend tilbyder mad til de hjemløse i København, vil fremover have en fast stadeplads på loppemarkedet Loppelunden.dk ved Emdrup Station. Her vil de sælge alle mulige genbrugsting, og indtægterne går blandt andet til mad til de hjemløse.

»Da Projekt Hjemløs henvendte sig for at høre, om de kunne få en stadeplads, sagde jeg straks ja. Alle vinder simpelthen på det: Vi får måske lidt omtale, det giver de besøgende en mulighed for at støtte en god sag, men vigtigst af alt, så gavner det en udsat gruppe af mennesker. Vi er rigtig glade for at vi på denne måde kan være med til at hjælpe så vigtig en forening som Projekt Hjemløs,« siger Rolf Plant, der står bag Loppelunden.dk, i en pressemeddelelse.

Loppelunden.dk har åbent alle søndage fra kl. 10-16, og der er gratis entré og parkering lige ved markedet. 

Læs mere om Projekt Hjemløs her

 

Udgivet i Uncategorised